Morgentræning

Vi tilbyder åben morgentræning i Dansens Hus alle hverdage fra 9.00 - 9.50 fra uge 8 til 12


Start dagen med bevægelse, fokus og god energi - morgentræning er for alle med interesse for kort men effektiv træning, der gavner kroppen uanset hvad du skal resten af dagen. Der undervises i pilates, yoga og andre former for sund træning. Alle undervisere har certifikat til at undervise i den enkelte træningsform. Der kræves ingen forkundskaber for at deltage.



Undervisere:

Uge 8: Mikkel Pablo Skovbye  ManuVision Træning

Uge 9: Carina Raffel Pilates

Uge 10: Johanna Chemnitz Yoga

Uge 11: Alice Martucci Yoga

Uge 12: Liv Sanz Pilates



Pris: 50kr per klasse

Klippekort til 10 klasser: 400kr

Der er ingen forhåndstilmelding til morgentræningen, du skal blot møde op og betale kontant på dagen.


Særpris for professionelle dansere: 35kr per klasse / klippekort 300kr 





ManuVision træning med Mikkel Skovbye

ManuVision træning er en kraftig genopbyggende og udrensende træningsform, der samler de bedste elementer fra karate, qi-gong og yoga. Kroppen, følelserne og sindet kommer i spil samtidigt da vi arbejder, med kroppens gamle låsninger, koordinering af højre/venstreside, desuden stimuleres kredsløbet, lymfesystemet og organerne via zonepunkter og meridiansystemet. Benytter du muligheden for at gå i dybden med trænings præcision øges fokus og tilstedeværelse til dig selv såvel til dine omgivelser. Du vil opleve en meget større smidighed og balance, da du også får styrket dine indre muskler.

Varigheden er 1 time hvoraf de indledende 45. min. består af tempofyldt træning hvor alle kropsdele og led gennemgås og forbrændingen forøges, de sidste 15 min. består af dybdegående udstrækning, hvor fokus ligger på tilstedevær og smidighed.

Træningen er for alle, og der kræves ingen tidligere erfaring indenfor diverse træningsformer for at deltage, medbring blot løstsiddende tøj, en yogamåtte eller et tæppe. For at du kan mærke effekten bedst muligt, såvel under og efter træningen, bør du ikke spise lige op til. Selve træningen kan variere en del fra gang til gang, dog vil der være en gennemgående rød tråd at finde. Husk at drikke rigeligt med vand efter træning.



PILATES med Liv Mikaela Sanz

Liv er udøvende professionel danser og fuldt certificeret Stott Pilates® instruktør.

Liv lægger stor vægt på at tune ind på den individuelle og ved at se og fornemme, hvad elevens behov er, får eleven skabt en dyb forståelse af egen krop, en selvindsigt, og nogle redskaber til god holdning, som kan bruges til dagligt. Der lægges vægt på kvaliteten af øvelserne frem for uhensigtsmæssig bevægelsesmønster med for mange repititioner og at gennemskue musklernes indbyrdes samarbejde. Nærvær, tålmodighed og positiv motivation er kendetegnet for Livs undervisningsmetode.

YOGA med Alice Martucci

Alice er uddannet yogalærer hos Hamsa Yogastudio i København. Hun fokuserer på at give den enkelte elev mulighed for at lære at lytte til sig selv og på den måde altid skabe en balance mellem disciplin og nydelse i ens yoga praksis. Hun lægger vægt på den optimale anatomiske udførelse af hver stilling uden at miste erkendelse af at yoga er meget mere end fysisk træning.

Alice er også uddannet danser fra skolen for Moderne Dans i København og er stadig aktiv i det danske og internationale dansemiljø.