Dansehold for børn, unge og voksne

Forår 2012 Uge 2-23. Der er ingen undervisning i uge 7 (vinterferie) samt i uge 13 og 14 (påskeferie)

HUSK! - FORÅRSAFSLUTNING 2012 - TORSDAG 31. MAJ KL. 18

 

 

VOKSEN/UNG

DDT-Voksen/Ung Øvet (fra 16 år) med dansere fra danskdanseteater

Tirsdage 18.00 - 19.30  Holdnummer: TI1 - NB! undervisning starter først i uge 4

For dem som har danset før og gerne vil arbejde med danserne fra Dansk Danseteater. Kompagniets dansere underviser på skift, og du kan på din egen krop opleve deres forskellige stilarter. Der gives også mulighed for indlæring af Dansk Danseteaters repertoire.


Voksen/Ung Begynder med Lars, My og Thomas

Mandag kl 18.00 – 19.30  Holdnummer: MA1

Et hold der er for alle - også dem som aldrig har danset før.

Moderne dans kan rumme alle kroppens kontrastfyldte bevægelser og udtryk. Det giver sved på panden, god kropsfornemmelse og så er det sjovt og udfordrende.

 

Voksen/Ung Begynder/let øvet med Maria, Natalie og My

Torsdag 19.30 - 21.00  Holdnummer: TO2

Du er begynder eller har danset lidt før og vil gerne lære mere. Her kan du udvikle din grundtræning og blive introduceret for tekniske og kreative elementer på en sjov og udfordrende måde.

 

Voksen/Ung Øvet med Lars, My og Thomas

Mandag kl 19.30 – 21.00  Holdnummer: MA2

For dem som har danset før og gerne vil udfordres. For dem som har et bestemt mål med at dygtiggøre sig og dem som danser fordi det er en glæde man ikke vil være foruden. De sidste uger arbejder vi på at skabe koreografi som bliver vist til fællesafslutningen.

 

 

TEENS

Teen-holdet 11-16 år med Natalie 

Torsdag kl 18.00 – 19.30  Holdnummer: TO1

Danserne træner målrettet og opnår større bevidsthed om kroppens muligheder. Hvad udtrykker vi med kroppen, hvad sker der i rummet omkring os og hvordan kan vi kontrollere det. Der vil være forskellige koreografiske øvelser og visninger.

 

 

BØRN

Børn 5-6 år med Maria 

Onsdag kl 15.30 – 16.30  Holdnummer: ON1

Vi kan bruge kroppen som byggeklods i rummet, opfinde bevægelser som ingen før har set, trampe en rytme eller male luften med usynlig maling og lege en masse danselege.

Vi laver gerne små visninger sidst i timen, men ellers danser vi uden forældre.

 

Børn 7-8 år med Maria

Onsdag kl 16.30 – 17.30  Holdnummer: ON2

Der er motoriske og musiske udfordringer. Kreativiteten får plads til at udfolde sig i opgaver hvor eleverne sammen skal skabe bevægelser. Der er fart, lege og danseglæde – af og til vises stolt små danseforestillinger frem.

 

Børn 9-11 år med Maria

Onsdag kl 17.30-18.30  Holdnummer: ON3

Vi øver os og bliver mere præcise. Vi laver længere og gennemarbejdede dansefraser. Der er hele tiden nye måder at bruge kroppen på - i løft, fald og spring. Vi arbejder med alle kroppens bevægelseskvaliteter, som kan være nogle vi ellers aldrig ville opleve.

 

 

BØRN MED VOKSEN

Børn 2-3 år med en voksen med Anamet og Maria

Lørdag kl 10.00 – 10.45  Holdnummer: LØ1


Børn 4-5 år med en voksen med Anamet og Maria

Lørdag kl 10.45 - 11.30  Holdnummer: LØ2


Med leg og fantasi skaber vi magi. Vi kan trampe og larme, rulle som bolde og flyve som fuglen. Med opmærksomme sanser går vi på opdagelse. Med vores kroppe kan vi være små og store, vilde og stille eller sammen og alene. Med små skridt nærmer vi os danseudtrykket.

 



 

Vi tilbyder alle nye dansere en gratis prøvetime i hver sæsons opstart. En ny danser kan således bede om en prøvetime i januar og i september. I 2012 i januar er prøveugerne uge 2 og 3 og i september er prøveugerne i uge 36 og 37.


Alle hold er både for piger og drenge eller mænd og kvinder.

 

Vi danser i behageligt træningstøj og bare tæer. Husk at medbringe vandflaske.

 

Undervisningen finder sted i Dansens Hus, hvor de profesionelle dansere træner og har prøver på forestillinger. Det giver en masse inspiration, men betyder også at vi selvfølgelig opfører os med respekt for hinandens arbejde.

 

I slutningen af sæsonen har vi en fællesdag/aften, hvor alle Stands&Dans hold får mulighed for at vise hvad de har arbejdet med i løbet af sæsonen.